Brug vinduet Avanceret i Safaris indstillinger til at indstille universel adgang, vælge et skriftsnitark og slå Udviklermenuen til.
Brug aldrig skrifter mindre end
Vælg dette afkrydsningsfelt, og vælg en minimumsstørrelse på menuen for at forhindre, at teksten på websider bliver for lille. Hvis du er usikker på, hvad du skal vælge, kan du prøve 12 eller 14. Nogle websider vises måske ikke korrekt, hvis du vælger denne indstilling. Indstillingen har ikke indflydelse på tekststørrelsen i billeder.
Tryk på Tab for at fremhæve hvert emne på en webside
Vælg dette afkrydsningsfelt for at kunne flytte rundt på en webside uden at bruge musen.
Skriftsnitark
Hvis du har dit eget skriftsnitark (CSS), kan du bruge det ud over de ark, der bruges af de personer, som fremstiller websider. Vælg Andet på menuen “Skriftsnitark”, find dit skriftsnitark, og klik på Vælg.
Proxyservere
Klik på Skift indstillinger for at åbne et vindue, hvor du kan justere indstillinger til internetadgang via en firewall.
Vis Udviklermenu på menulinjen
Hvis du vil vise en menu med valgmuligheder til udvikling af websteder med Safari, skal du vælge dette afkrydsningsfelt. Udviklermenuen er nyttig for webudviklere og andre softwareudviklere.